Glemme-bog, en. ( Glem-: Moth. G184. Tychon.AB.7. CPRothe.MQ.II.239). (ænyd. glem(me)bog; jf. ænyd. forglemsels bog (Kalk.I.635) samt glemsels bog u. Glemsel 2 og Huskebog; egl. vist til I. Glemme, men nu opfattet som smsat. m. II. glemme; især dagl.) i billedl. udtr. for at noget overgives til glemsel, bliver glemt, gaar i glemme (undertiden med forestilling om blot midlertidig glemsel). *Naar vi end og os self i Glemme-bogen seer. Cit.1706.(Thott 4°1525.417). man seer, at det Trivielle kan bringe det Herligste i Glemmebogen. Gylb.(1849).V.111. Drachm.T.88. l. br. uden for forb. som (intr.:) gaa ell. (sj.) komme (Biehl.DQ.I.167) i glemmebogen ( glemmebog. Anti-Spectator.42), blive glemt; gaa i glemme. Kierk.VII.529. Sagen syntes vel egnet til at gaa i Glemmebogen, da Biskoppen var dragen hjem og Brylluppet omme. TroelsL.X.112. ell. (trans.): skrive, (nu sj.:) slaa (Langebek.Breve. 187. Drachm.UD.142) ell. sætte (Reenb.I. 43), anføre (Spectator.400) noget i glemmebogen ( glemmebog. Carst.Verv.141), lade det gaa i glemme; glemme (II. 2.1-2). *Før skal mit Liv og Siæl til Røg og Damp forsvinde . . | Før jeg din Godhed skal i Glemme-Bogen skrive. Falst.Ovid. 15. Slaa nu alle Skrupler i Glemmebogen og vær glad! Ing.EF.II.104. at skrive Noget i Glemmebogen (antyder) jo paa eengang at det glemmes og at det dog opbevares. Kierk.I.266. ARecke. En Oldgesell.(1860).67. Feilb. jf.: *Nu dog ud af Glemmebogen | Skrives daglig den (dvs.: kæmpevisen) paa ny. Grundtv.PS.VII.240.

Kilde: ODS..