Glemme-bog,
en. ( Glem-: Moth.
G184. Tychon.AB.7. CPRothe.MQ.II.239). (ænyd. glem(me)bog; jf. ænyd. forglemsels
bog (Kalk.I.635) samt glemsels bog u.
Glemsel 2 og Huskebog; egl. vist til I. Glemme, men nu opfattet som smsat. m. II. glemme; især dagl.) i billedl. udtr. for at noget
overgives til glemsel, bliver glemt, gaar i
glemme (undertiden med forestilling om blot
midlertidig glemsel). *Naar vi end og os
self i Glemme-bogen seer. Cit.1706.(Thott
4°1525.417). man seer, at det Trivielle kan
bringe det Herligste i Glemmebogen.
Gylb.(1849).V.111. Drachm.T.88. l. br. uden
for forb. som (intr.:) gaa ell. (sj.) komme
(Biehl.DQ.I.167) i glemmebogen (
glemmebog. Anti-Spectator.42), blive glemt;
gaa i glemme. Kierk.VII.529. Sagen syntes vel egnet til at gaa i Glemmebogen,
da Biskoppen var dragen hjem og Brylluppet omme. TroelsL.X.112. ell. (trans.):
skrive, (nu sj.:) slaa (Langebek.Breve.
187. Drachm.UD.142) ell. sætte (Reenb.I.
43),
anføre (Spectator.400) noget i glemmebogen (
glemmebog. Carst.Verv.141),
lade det gaa i glemme; glemme (II. 2.1-2).
*Før skal mit Liv og Siæl til Røg og
Damp forsvinde . . | Før jeg din Godhed
skal i Glemme-Bogen skrive. Falst.Ovid.
15. Slaa nu alle Skrupler i Glemmebogen
og vær glad! Ing.EF.II.104. at skrive
Noget i Glemmebogen (antyder) jo paa
eengang at det glemmes og at det dog
opbevares. Kierk.I.266. ARecke. En Oldgesell.(1860).67. Feilb. jf.: *Nu dog ud af
Glemmebogen | Skrives daglig den (dvs.:
kæmpevisen) paa ny. Grundtv.PS.VII.240.